Et år med det helt nye halgodt…

Et Spændende Første År Med Det Nye Halgodt

Den 4. august 2024 er det seks år siden at Halgodt slog dørene op for første gang. Den gang befandt Halgodt sig i værftshallen på Nordbjerg bådværfts. 

Meget er sket siden, og seks år er nu gået. Halgodt’s popularitet er vokset støt og hurtigt fra år til år siden første åbningsdag i august 2018. Og siden åbningen i 2018 har vi oplevet en kæmpe opbakning til stedet. 

Specielt under Corona epidemien oplevede vi, at mange fandt Halgodt. Stedets profil med et hyggeligt uderum nær vandet tiltræk mange i den periode, i en periode hvor der var forsamlingsbegrænsninger for ophold indenfor.   

Også de unge fandt Halgodt i den periode, for det gav ikke alene de unge mulighed for at mødes lokalt i hyggelige og åbne omgivelser, uden så mange restriktioner, men pludseligt de de unge sig velkommen på Skovshoved Havn, når de besøgt Halgodt.   

Med tiden og den stigende popularitet voksede Halgodt ud af værftshallerne. Halgodt kunne ikke længere fortsætte under de drifts- og logistikforhold der eksisterede på værftet. Derfor søgte vi alternative løsninger, og med hjælp fra nogle progressive kræfter i Gentofte Kommunes kommunalbestyrelse, tildelte en samlet kommunalbestyrelse i august 2021, Halgodt leje af en grund på Skovshoved Havn. Den grund hvor det helt nye Halgodt og Skovshoved Surf & SUP Center i dag er placeret. 

(Teksten fortsætter under billedet)

Den 12. maj 2023 slog vi dørene op til det helt nye Halgodt. Og sikke en modtagelse vi har oplevet siden. Vores tilgang med en afslappet folkelig profil er blevet taget godt i mod. 

Vi nyder virkelig hver dag på Halgodt, og vi er dybt taknemlige for den kæmpe opbakning vi oplever til stedet – tusind tak! Og vi er blevet ommend endnu mere motiveret af opbakningen, motiveret til at udvikle stedets rammer og aktivitet, så stedet kan forblive et hyggeligt og mangfoldigt sted, et sted for alle, ung som ældre.  

Vi kan se på de betalinger der foretages af gæster, at Halgodt stadigvæk er et urban lokalt forsamlingssted, hvor mange lokale Gentofte borgere finder vej. Men vi oplever også i stigende grad, at borgere fra nærliggende kommuner har taget stedet til sig. Specielt borgere fra Københavns, Kgs. Lyngby, Hørsholm og Rudersdal Kommune finder i stigende grad vejen til Halgodt.  

Ja, selv gæster fra både Fyn & Jylland, og sågar turister som nok ellers ikke ville have fundet vej til Skovshoved, har hørt om, og fundet vej til Halgodt. 

(Teksten fortsætter under billedet)



Det er med stor glæde, at vi har oplevet den opblomstring som Skovshoved Havn har haft de seneste par år. Mange der aldrig tidligere eller sjældent besøgte havnen har nu fundet vej til den, og vi mærker hvordan Halgodt har givet vores skønne havn en profil af at være en hyggelig levende havn, og ikke mindst en indbydende havn. 

Vi glæder os til at byde alle der allerede har besøgt os, velkommen tilbage, men også at byde alle dem som gæster os for første gang, velkommen til Halgodt.

Og tak til alle dem der løbende har sendt os nogle fine søde beskeder om stedet, og alle jer der har henvendt jer på stedet med rosende tilbagemeldinger om stedet – tak! 

Vi ses til masse livsglæde , socialt samvær, sjov og hygge på Halgodt. 

Efterlad gerne en blog kommentar med ris eller ros herunder. 

DEL GERNE DETTE INDLÆG

Det store jyske kagebord

Kom med til Det Store Jyske Kagebord på Halgodt, søndag den 1. februar. Der venter et overflødighedshorn af lækre kager, kaffe, te og chokolademælk = hygge for hele familien.

Læs mere »