Skolerejser til Polen

Studietur til Krakow

En af Europas bedst bevarede middelalderlige storbyer – og en oplevelse jeres elever taler om længe efter hjemkomsten.

5

Dage / 4 nætter

2498 kr.

Ved min. 15 deltagere

INTRODUKTION

Krakow skuffer aldrig

Kraków er ikke bare en smuk by. Det er et undervisningslokale uden loft.

Inden for få kvadratkilometer finder jeres elever kongelige slotte, et levende jødisk kvarter, en af historiens mørkeste kapitler og en bymidte der er næsten urørt af Anden Verdenskrig. Det er sjældent. Og det gør Kraków til et af de mest fagligt stærke rejsemål i Europa – uanset om I arbejder med historie, religion, samfundsfag eller etik.

Wawel-slottet, Kazimierz-kvarteret og Auschwitz-Birkenau ligger alle inden for 90 minutters transport fra hinanden. Det giver jer et kompakt, intenst program uden spildtid.

OPLEVELSER

Det finder jeres elever kun i Kraków

Wawel-slottet og den kongelige by Kraków var Polens kongeby i over 500 år. Wawel-slottet troner stadig over byen og fortæller historien om et land, der gang på gang er blevet besat, delt og genopstået. Det er et stærkt udgangspunkt for at forstå polsk identitet og europæisk magthistorie.

Kazimierz – det jødiske kvarter Kazimierz var engang et af Europas vigtigste jødiske bycentre. I dag er kvarteret både et levende kulturmiljø og et minde om den jødiske befolkning, der boede her i århundreder – og blev udslettet under Holocaust. Schindlers fabrik, der nu er museum, ligger et stenkast herfra og giver en konkret, menneskelig indgang til historien.

Auschwitz-Birkenau For mange klasser er besøget på Auschwitz-Birkenau det bærende element på turen. Det er et besøg, der kræver forberedelse – og det er vi klar til at hjælpe med. Vi kan vejlede om, hvordan I arbejder med oplevelsen både før og efter rejsen, så det ikke bare bliver et chok, men en forståelse.

Rynek Główny – Europas største middelalderlige bytorv Torvet i hjertet af Kraków er en oplevelse i sig selv. Mariakirken, Klædehallen og de mange caféer og restauranter giver eleverne en fornemmelse af, hvad en levende europæisk storby ser ud – og hvordan by og kultur hænger uløseligt sammen.

Mere end historie – aktiviteter og oplevelser i Kraków & omegn

Rejs på Wisła-floden
En sejltur på Wisła giver eleverne mulighed for at opleve Kraków fra en ny vinkel. Fra vandet ser man både den historiske bykerne, Wawel-slottet og moderne dele af byen, samtidig med at turen giver plads til afslapning og fællesskab.

Saltminen i Wieliczka
En af Polens mest imponerende attraktioner og UNESCO-verdensarv. Dybt under jorden finder man enorme sale, kapeller og skulpturer udhugget i salt. Besøget kombinerer historie, geologi og arkitektur på en måde, eleverne sent glemmer.

Stanisław Lem Experimental Garden
Et interaktivt udendørs science center, hvor eleverne kan eksperimentere med fysik, lyd, lys og bevægelse gennem sjove og lærerige installationer. Et oplagt supplement til skolens naturfag og en aktiv pause fra den klassiske storbytur.

Energylandia – Polens største forlystelsespark
En dag i Energylandia giver fart, grin og fælles oplevelser. Parken har nogle af Europas største rutsjebaner samt vandland og aktiviteter for alle aldersgrupper – perfekt som afslutning på en studietur med mange stærke indtryk.

PROGRAM

Skræddersyet til jeres klasse

Vi sammensætter programmet efter jeres klasse, jeres fag og jeres mål for turen. Der er ingen standardpakke, der passer alle – og det skal der heller ikke være.

Fortæl os hvilke fag der er i spil, og vi bygger et program der giver faglig mening og rum til oplevelse på samme tid.

Typiske programelementer på en Kraków-tur

Besøg på Auschwitz-Birkenau med guidet rundvisning

Guidet byvandring i det jødiske kvarter Kazimierz

Besøg på Schindlers Fabrik (museum for Kraków under besættelsen)

Wawel-slottet og den kongelige katedral

Oplev det daglige liv på Rynek Główny

Valgfrit: Besøg i undergrundsminen Wieliczka, optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

PRAKTISK INFO

Sådan kommer I til Kraków

Vi sammensætter altid transporten efter jeres budget, tidsplan og geografiske udgangspunkt.

PRIS OG PRAKTISK INFO

Vejledende priser på studietur til Kraków

Med fly

5 dage / 4 nætter
2.950
DKK / Elev
  •  

Med bus

5 dage / 4 nætter
2.450
DKK / Elev
  •  

Priserne inkluderer rejse tur/retur, indkvartering i flersengsværelser, kontinental morgenmad, 24-timers nødtelefon og tæt samarbejde med jeres personlige rejserådgiver. Alle priser tilpasses gruppens størrelse og ønsker.

Priseksemplerne inkluderer

HVAD ANDRE LÆRERE SIGER
Besøget på Auschwitz var en oplevelse, eleverne stadig taler om. Den forberedelse vi fik hjælp til i forvejen gjorde en kæmpe forskel – og logistikken kørte på skinner hele vejen.
Gynmasieklasse fra Aarhus
-- Lærer

Vi er eksperter i Polen

Lad os planlægge jeres næste rejse

Det koster ikke noget at spørge. Vi laver gerne et uforpligtende tilbud, der er skræddersyet til jeres klasse.