Om Os
Velkommen hos Halgodt
Halgodt – et moderne forsamlingshus i Skovshoved....
Halgodt er et folkeligt åndehul på Skovshoved Havn, et sted hvor nærvær, hygge og fællesskab lever side om side med duften af hav og suset fra Øresund.
Her kan du slå dig ned i uformelle, afslappede rammer, nyde livet ved vandet og være en del af den særlige stemning, som kun findes her.
Hos os er alle velkomne, unge som ældre, familier, venner, kollegaer og ja, også dig der ikke har båd på havnen. Halgodt er stedet, hvor vi samles om det nære og det sjove, om maden, musikken, samtalerne og de oplevelser, der binder os sammen.
Vi er et moderne forsamlingshus, hvor vi dyrker fællesskab, glæde og gode stunder. Hele året igennem inviterer vi til små og store begivenheder, fra koncerter og fællesspisninger til julemarked, fredagsbar, sjove events og meget mere. Du kan altid finde vores aktuelle program her på siden og på vores sociale medier.
Halgodt er for alle, der elsker at være sammen, nyde livet og skabe minder.
Vi glæder os til at byde dig velkommen på havnen!
Hos Halgodt har vi to sæsoner:
Sommersæsonen
April-September
Sommersæsonen – vores hjertebarn, hvor dørene står åbne, og vores madboder servere lækker street food, hver dag fra påske til slut september. Sommersæsonen på Halgodt er fyldt med liv, musik, gode smagsoplevelser og festlige øjeblikke, og vi runder traditionen tro af med vores legendariske Oktoberfest.


Vintersæsonen
Oktober-MArts
Hvor hyggen rykker indenfor, og vi skruer op for intimiteten. Vi har ikke åbent dagligt, men byder til gengæld på stemningsfulde arrangementer som koncerter, julemarked og fællesspisning.
Om vinteren åbner vi også dørene for virksomheder og private selskaber, der ønsker at samle mennesker i smukke omgivelser. Vores lokaler kan rumme op til 400 siddende gæster, og mulighederne er næsten uendelige, fra konferencer og morgenmøder til middage og fester.





