Ritualer

Vi tilbyder ritualer baseret på den afdødes liv, så udsmykningen bliver unik og afspejler deres særlige historie.

Alternativ til blomster

Nogle ønsker sig at kisten udsmykkes med noget helt andet end de traditionelle blomster.
Nogle ønsker sig at kisten udsmykkes med noget helt andet end de traditionelle blomster. Det er bestemt også en mulighed, og vi hjælper meget gerne med inspiration fra det levede liv, så det spejler sig i en særlig, unik udsmykning. Herunder kan du se eksempler på forskellige alternativer til blomster.

Sæbebobler

Når vi skal køre med kisten efter en højtidelighed er det ofte et bevæget øjeblik.

At puste rustvognen afsted. Når vi skal køre med kisten efter en højtidelighed er det ofte et bevæget øjeblik. Så kan det være en hjælp for såvel børn som voksne at børnene får en lille flaske med sæbevand, så de kan blæse bedstemor herfra med sæbebobler. Det er godt at have noget i hænderne og noget at gøre i de momenter, og ofte trækker de voksne trods alt på smilebåndet.

Så er det ikke helt så svært.

Jordpåkastelsesritual

Jordpåkastelsesritualet er en naturlig del af den kristenkirkelige tradition.

Jord med betydning. Jordpåkastelsesritualet er en naturlig del af den kristenkirkelige tradition. Præsten kaster tre skovlfulde jord på kistelåget mens ” af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jord skal du igen opstå” siges.

Ritualet er det kristne løfte om genopstandelse fra de døde.

Det er dog ikke alle der tror på genopstandelse. Nogle tror snarere på, at vi lever videre i kærligheden fra dem, vi forlader.

Derfor har Naja Genet May udviklet et alternativt jordpåkastelsesritual som fortsat markerer overgangen fra at være fysisk i verden til at være i vores nærmestes minder. Det bruges ofte i forbindelse med en borgerlig afskedsceremoni.

Vi opfordrer familien til afdøde til at gå en ”huske-tur”, hvor der kan samles jord fra afdødes yndlingssteder. Sommerhuset, stranden, skoven, fødestedet, potteplanten hjemme. Hvor som helst det er betydningsfuldt. Jorden som har referencer til det levede liv kaster vi på kistelåget mens vi siger:

Af ord, tanker og kærlighed er du kommet fra dine forældre.

Til ord, tanker og kærlighed skal du blive, for dine nære og kære vil blive ved med at tale om dig, tænke på dig og elske dig for den, du var og alle de fine spor du har sat i verden.

På den måde skal du leve videre i ord, tanker og kærlighed

 

Kiste tegning

Det kan være meget betydningsfuldt for familie, venner og ikke mindst børn at få mulighed for at skrive nogle kærlige ord eller dekorere kisten med små tegninger.

Kiste tegning – en sidste personlig hilsen

Det kan være meget betydningsfuldt for familie, venner og ikke mindst børn at få mulighed for at skrive nogle kærlige ord eller dekorere kisten med små tegninger. Kiste tegning er en legitim måde at komme tættere på den afdøde og skabe en følelsesmæssig forbindelse, samtidig med at det udgør en sidste fysisk og synlig gestus.

Derfor oplever vi hos Unik Afsked en stigende tendens til, at flere og flere vælger denne mulighed inden selve bisættelsen eller ceremonien begynder.



Hvad siger kunderne

★★★★★

Læs de rørende og personlige udtalelser fra vores kunder, der har oplevet Unik Afskeds unikke og hjertevarme service.